Direkt zum Seiteninhalt springen

Heinzelnisse oversetter alvekonge med Erlkönig. Etter mine begrep er dette direkte feil.
Den riktige oversettelsen er Elfenkönig. Jamfør også
https://de.m.wiktionary.org/wiki/Erlk%C3%B6nig

02.08.18 11:15
Det blir konstatert at oversettelsen Erlköng ikke er er korrekt; riktig oversettelse
skal være Elfenkönig. At Herder har oversatt feil fra dansk, er ikke noen nyhet.

Der Erlkönig som navn på Goethes ballade er i dag godt innarbeidet. Balladen heter på
norsk Alvekongen med stor forbokstav. Gno alfr.

02.08.18 17:50
OK, mange takk. Da blir det vanskelig. Alvekongen er da den rette oversettelsen av Erkönig
- siden det ikke finnes noe norsk ord for Erlkönig, mens Elfenkönig er den rette av
Alvekonge. Eller rettere sagt er Alvekonge bare den rette oversettelsen for ordet hos
Goethe, men ikke ellers. Da blir det Elfenkönig.
Egentlig bürde man vel også forandret på den norske oversettelsen av Erlkönig, siden etter
mine begrep Alvekonge virker å være en sympatisk skikkelse mens Erlkönig ser ut til å være
en snarere skummel, uhyggelig fyr...?

02.08.18 18:20, Mestermann no
Ellefolk, eller elverfolk, etter norrønt alfr, moderne norsk alv eller alf, er i folketroen underjordiske vesener. På
norsk ville man sagt huldrefolk. De er ikke spesielt sympatiske.

Her et utdrag fra Den Store Danske Encyklopedi:

"Ellepigerne er forførende smukke med løsthængende hår og lyse, flagrende kjoler, men grimme bagtil, fordi de er
hule i ryggen. Når de med alderen bliver til ellekoner, mister de deres skønhed. Lader man sig lokke af ellefolket,
fx til at danse med dem, bliver man bagefter fortumlet og ustyrlig (ellevild) og kan undertiden være påvirket af det
resten af livet. Man kan også forsvinde helt eller dø efter samværet med dem. Ellefolkets omgang med mennesker
har ofte erotiske undertoner. En ellekone kan dog også finde på at stjæle et menneskebarn og lægge sit eget
"troldebarn" i stedet for, en såkaldt skifting." (no. "bytting")

Her fra Store Norske Leksikon:

"Elverfolk, i dansk også ellefolk, engelsk elves, tysk Erlen, er et av de mange navn på vetter, som i norsk folketro
kalles huldrefolk, underjordiske osv. Navnet finnes i norrønt alfr, og i senere norsk folketradisjon lever det bare i
visse sammensetninger som alvskott osv. I litteraturen og kanskje særlig i ballader oppfattes elverfolk som små,
ondskapsfulle vesener, glad i å danse, og farlige, fordi de lokker mennesker til seg. Ordet er blitt stilt sammen
med andre, likelydende ord – i dansk med elletrær (or), i norsk elv, f.eks. elvetroll, elveblest."

Erlkönig er derfor ikke noen dårlig oversettelse av "ellekonge".

02.08.18 18:22, Mestermann no
På norsk ville vel et tilsvarende vesen hett huldrekonge.

02.08.18 21:05
Gamalnorsk ordbok forklarer også alfr m med huldrefolk.

Så det er ikke riktig når Duden påstår at Herder har oversatt feil fra dansk?

https://www.duden.de/rechtschreibung/Erlkoenig

02.08.18 21:59
Okeiiiii.

Men Elfene blir jo snarere fremstilt som sympatiske og vakre i mer moderne sammenheng (Ringens Herre og sånt tøv).

Så da er de ikke gode til å spise med og ikke så pene heller likevel. Erlene (die Bäume altså som antakelig heter svartor på norsk) er vel på tysk beslektet med Alvene også i og med at dem finnes i skauen.

02.08.18 22:25
«Wissenswertes: Goethes Ballade ‚Der Erlkönig‘ verdankt ihren Namen einem botanischen
Irrtum. Das Gedicht wurde seinerzeit von Johann Gottfried Herder aus dem Dänischen
übersetzt, wo es den Titel ‚Ellerkonge‘ trägt. Eigentlich war hiermit der Elfenkönig
gemeint, doch da der Begriff ‚Eller‘ in Deutschland seit dem frühen Mittelalter ein
Trivialname für die Erle war, unterlief Herder ein sprachlicher Deutungsfehler.
Dieser sorgte wohl auch dafür, dass Erlen im deutschen Aberglauben bis heute als Sitz
der Elfen gelten. Die volkstümliche Bezeichnung ‚Elbenbaum‘ für Erle erklärt sich
somit von selbst.»

https://www.gartenanlegen.net/erle-pflanzen-pflege-schneiden/

03.08.18 00:08
Vielen Dank, 2225. Das erklärt es. Auch wenn es seltsam ist, dass Herder den Volksglauben so masssiv beeinflusst hat.

03.08.18 01:27, Mestermann no
Den oppfatning mange har av alver i dag, skyldes nok fremfor alt film og fantasylitteratur. Fremstillingene innen
disse sjangrene bygger i sin tur videre på en arv fra tidligere, romantiserende, kunstneriske fortolkninger av
folketroen. I romantikken ble alvene gjerne fremstilt som eteriske og vakre, edle vesener. Også i den opprinnelige
folketroen kunne de nok stundom være vakre, men på linje med andre underjordiske var de ikke gode, men onde.

En tilsvarende utvikling ser man i den nordiske Lucia-feiringen den 13. desember, som i det store og det hele er et
en nyere fortolkning av den svenske folketroen på den såkalte Lussikäringen. I folketroen var hun egentlig en ond,
demonaktig trollkjerringskikkelse som huserte om natten til den 13. desember. Hun kunne røve barn og øve all
slags styggedom. Andre steder opptrer hun som mannlig skikkelse, den såk. lussigubben. Sammen med annet
troll og skrømt herjet de om nettene like før jul, på samme måte som Oskoreia (Åsgårdsreien), og det ble regnet
som farlig å bevege seg utendørs i disse nettene.

Den moderne Lucia med lyskrans i håret er en helt annen skikkelse, milevidt unna opprinnelsen. Den
luciafeiringen vi kjenner i dag, er en helt gjennom romantisert nyfortolkning, og ble første gang feiret så sent som i
1893, på Skansen i Stockholm.

03.08.18 18:46
Ja, der kan man se. Vielen Dank.

04.08.18 13:03, BeKa de
Nur eine kleine Ergänzung:

Die deutsche Bezeichnung für "bytting" (also das von Elfen oder anderen
dämonischen Wesen untergeschobene Kind) lautet "Wechselbalg".

Gruß
Birgit

04.08.18 16:35, Geissler de
Daher also das Wort "Wechselbalg". Das wusste ich nicht. Danke!

04.08.18 22:57
Byting

Låta (Das Lied) «Søvhulder» av bandet Byting fra Telemark har samme motiv som
Goethes ballade «Erlkönig»;huldrefolket lokker menneskene.

Tekst
http://grammofon.no/utgivelser/teksten/Hulders%C3%B8lv/189/1636

Melodi
https://www.youtube.com/watch?v=W1TFbjpv09o

05.08.18 12:45
Veldig fin sang - både sagen og teksten. Fint norsk attpåtil.
Hvor stor har egentlig innflytelsen av norsk folkemusikk vært på det som i dag betegnes countrymusikk eller hill-billy-musikk i Amerika? Eller har det seg slik at den norske folkemusikken skilte seg lite fra irsk eller skotsk folkemusikk som hadde en enda større påvirkning? Og hvilken grad har musikken fra Byting sine røtter i norsk folkemusikk eller er den snarere en reimport fra USA?

05.08.18 14:32
Navnet på bandet,Byting (Wechselbelg),passer bra til temaet i tråden. Ett av
medlemmene betegnes av de andre som en villbass,en villmann, ein wilder Mann. Merk at
Byting her blir skrevet med en t. Det betyr at man uttaler en lang y-lyd. Vokalen y
er kort når det følger to konsonanter- Bytting. Teksten er skrevet på dialekt fra
Telemark, en av dialektene som ligger til grunn for nynorsk skriftspråk.

Repertoaret er en blanding av folkrock, country og norsk folkemusikk. Per Anders Buen
spiller hardingfele, og han har tre ganger vært norgesmester på dette instrumentet.
Slik sett kan en si at folkemusikken er godt tatt vare på. Ikke desto mindre fins det
andre andre band som i større grad rendyrker folkemusikken.

05.08.18 17:19
Takk :-)