Heinzelnisse

Auf jeden Fall haben wir in diesem Forum früher schon mal herausgefunden, dass "silde" nicht mit Hering zu tun hat, sondern "spät" bedeutet :-)

Jeg lagde meg så silde alt sent om en kveld,
jeg visste ingen kvilde til at have;
så kom der da bud ifra kjaeresten min,
jeg måtte til henne vel fare.
Ingen har man elsket over henne.
Så ganger jeg meg opp i höyen loft,
som alltid jeg var vant til at gjöre;
der stander de jomfruer alt uti flokk
og klede min kjaerest till döde.
Ingen har man elsket over henne!
Så gikk jeg meg ut på grönen eng,
der hörte jeg de klokker at ringe;
ei annet jeg visste, ei annet jeg fornam,
enn hjertet i stykker ville springe.
Ingen har jeg elsket over henne!

Ich legte mich so spät eines Abends,
ich wusste nicht, wie ich Ruhe finden sollte,
da kam eine Nachricht von der Liebsten mein,
ich musste zu ihr eilen.
Niemanden hat man mehr als sie geliebt.

Dann gehe ich hoch hinauf zur Dachkammer,
wie ich es immer getan habe,
da stehen die Jungfrauen schon versammelt
und kleiden meine Liebste zum Tod.
Niemanden hat man mehr als sie geliebt!

Dann ging ich hinaus auf die grüne Wiese,
da hörte ich die Glocken läuten;
nicht anderes ich wusste, nichts anderes ich vernahm
als dass das Herz in Stücke wollte springen.
Niemanden habe ich mehr als sie geliebt!

Her er vel mer. (Alt i 1573 skrev en ung dansk adelsdame de 6 første linjene i poesiboken sin. Visa er kjent fra finsk, vendisk, slovensk, tysk, fransk og italiensk område.) Så da må det vel finnes en tysk oversettelse allerede?

Det var så silde og sent om en kveld, jeg vidste af slet ingen kvide.
Da kom der et bud ifra kjæresten min, jeg skulde til hende utride.
-Tvunget haver elkoven hende-.

Jeg gik mig med il udi stalden ned, og klappede grå gangeren på bagen.
Jeg lagde på hannem sadlen af sölv, og bidslet, med guld var beslagen.
-Tvunget haver elkoven hende-.

Så red jeg mig de stive mile frem, mens andre monne södeligen sove.
Og veien gik til min kjærestes hjem igjennem de mörkende skove.
-Tvunget haver elkoven hende-.

Og alle de små fugle, i skoven var, de voldte mig så stor en kvide.
For alt det de kvidred og alt det de kvad, de sagde, jeg fortere skuld' ride.
-Tvunget haver elkoven hende-.

Og alle de fugle, i skoven var, de gjorde dig så stor en möde.
For alt det de kvidred og alt det de kvad, de sagde, at min kjæreste var döde.
-Tvunget haver elkoven hende-.

Og som jeg mig kom på grönnen eng, der hörte jeg de klokker ringe.
Ikke andet jeg vidste, ikke andet jeg fornam, end mit hjerte itu monne springe.
-Tvunget haver elkoven hende-.

Jeg ilede mig op i höienloft, som jeg pleied let stedse at gjöre.
Der stander de jomfruer alt udi flok, at klæde min kjærest til döde.
-Tvunget haver elkoven hende-.

Jeg klappede hende på hviden kind, som för var så rosende röde.
Herre Gud bedre mig fattig ungersvend, her finder jeg min kjæreste döde.
-Tvunget haver elkoven hende-.

Rettelse: Og alle de fugle, i skoven var, de gjorde MIG så stor en möde.